Når man mediterer – eller bare slapper af – er musik sommetider mere stille end stilhed.
Musik kan være et bekvemt støjslør, der kamuflerer støj fra omgivelserne, så man kan sidde uforstyrret i en boble af behagelige toner. Musik kan behændigt aflede én fra tanker og bekymringer på behagelig måde. Og musik kan være selve meditationens objekt – hvis man bare igen og igen vender tilbage til at sanse musikken på en åben og levende måde.
Der findes masser af meditationsmusik – fra passioner til ragaer – men i moderne tid er meditationsmusik som oftest synonymt med newage – og det er egentlig synd, for der findes så meget andet godt derude. Forstå mig ret – jeg har intet imod newage-musik og lytter gerne til newage-klassikere som Deuter, Kitarō, Pushkar, Karunesh, Anugama, Frank Lorenzen, Klaus Schønning, you name them – det er ikke det. Der er bare mere og andet at finde, større musikalske vidder at udforske – som rækker langt ud over synth, harper og syngeskåle, og som kan vække en dybere genklang i sjæl og følelser.
Derfor kommer hér en håndfuld forslag til musik, der på forskellig vis konkurrerer med stilheden selv.
Arvo Pärt er verdens mest fremførte nulevende klassiske komponist. Albummet Für Alina rummer hans første værker i den originale tintinnabuli-stil, der – inspireret af gregoriansk kor – bruger brudte klaverakkorder til at skabe “klokkeklang” i harmoniske, rytmiske gentagelser. Musikken er minimalistisk, smuk og fantastisk beroligende. Den gør intet væsen af sig, men favner alligevel alt: Sindet gearer helt derned, hvor dagens bekymringer opløses af en sommerfugle-let indre lyksalighed.
Max Richter har med Sleep forsøgt musikalsk at gendigte søvnen med dens skiftende faser. Musikken er stille og beroligende, men med den omskiftelighed som kontrasten mellem den dybeste søvn til de livligste drømme kalder på. Værket er som alle vuggeviser et paradoks: Man må være vågen for at høre det – og hvordan går det lige, når man holder sig vågen, for at opleve søvnen? Musikken er imidlertid perfekt til den lette lur, hvor man svæver lidt ind og ud af søvnlignende tilstande, halvt lyttende, halvt tynget ind i søvnens indre dyb. Som indgang til værket anbefales from Sleep, en times velvalgte uddrag. Den fulde version varer 8½ time, altså hvad der svarer til en god nats søvn. [HD 24/96 | HD 24/96]
Valentina Lisitsa skabte sig en international karriere som pianist ved frit at dele sine indspilninger på YouTube, hvor hun aktuelt har haft mere end 100 millioner afspilninger. Her fortolker moderne klavermusik af den anerkendte amerikanske komponist Philip Glass. Glass’ karakteristiske formsprog med repetitive strukturer, endeløse gentagelser med små forskydninger, gør musikken enkel og levende, hypnotisk og forfriskende – oplagt til stille og indadvendte stunder. [HD 24/96]
Anuar Brahem er en tunesisk komponist, som på en original måde bringer traditionel arabisk musik ind et enkelt og melodisk world-jazz-univers. Albummet The Astounding Eyes Of Rita er smukt, poetisk og stemningsfuldt forførende. Musikken er som en enkel, men legende og kaleidoskopisk arabesk: Instrumenterne spiller op imod hinanden på en måde, der på én gang er dragende, drømmende og dansende – der på én gang er afslappende og pirrende. [HD 24/44]
To violinister og fire komponister – i en sublim forening, hvor to solister og orkester veloplagt leger med og mod hinanden musikalsk. Albummet er havnet på denne liste takket være Glass’ Echorus, som er en uforlignelig bølgende drøm – et kor af ekkoer, der glinser som solen i mønstre af ringe i vand. Bachs dobbeltkoncert (BWV 1043) er ikke stille, men den er til gengæld liflig og sværmerisk meditation over blomstrende musikalsk glæde. Værkerne af Clyne og Ludwig taler mere henført til følelserne og er måske til de mere eftertænksomme stunder. [HD 24/88]
