På det danske landkort har meditationsteknikker inspireret af Jes Bertelsen en særlig plads. Som pioner har han med afsæt i en akademisk karriere i vid udstrækning sat dagsordenen for arbejdet med selvudvikling og meditation i Danmark, dels gennem sit forfatterskab, dels via Vækstcentret i Nørre Snede.
Gennem hele sit forfatterskab har Jes Bertelsen fastholdt en søgende tilgang og derfor er det vanskeligt at udpege en enkelt karakteristisk meditationsform, som entydigt kan forbindes med ham. Han har kaldt sig selv en religiøs fritænker og giver på forskellig vis udtryk for at han forsøger at formidle spiritualitet på en måde som det moderne menneske oprigtigt kan forbinde sig med. Tidligt i forfatterskabet var hans væsentligste inspirationskilder Carl Gustav Jung, Søren Kierkegaard, Rudolf Steiner og Bob Moore, senere hentede han ny inspiration i østkirkens kristne mystik og tibetansk buddhisme. Gennem de seneste år har han – med afsæt i Tulku Urgyen Rinpoches belæringer – arbejdet på at reformulere den tibetanske meditationsform dzogchen i en almen og ikke-dogmatisk form.
Vel vidende at man let ville kunne kategorisere anderledes kan en enkel måde dog at danne sig et overblik på være at skelne mellem tre brede kategorier af meditationsformer:
- dybdepsykologiske
- energetiske
- bevidsthedsudvidende
De dybdepsykologiske meditationer
Den væsentligste basis for denne kategori af øvelser er Jungs aktive imagination, hvor man aktivt bruger sin forestillingsevne til at bearbejde netop sine forestillinger.
Målet med denne type meditationsøvelser er at skabe interferens mellem jeget og det ubevidste: Jeget sætter sig i en tilstand, hvor det bevidst konfronterer sig med materiale fra det ubevidste – i form af drømme, arketyper eller symboler.
Som udgangspunkt er øvelserne generelle anvisninger i, hvordan man i en almindelig oplevelsesnær form kan bearbejde forskellige lag i personligheden – skyggen, modsatkønnetheden (anima/animus) og visdommen (Selvet). En meditativ vejleder vil imidlertid kunne lave individuelt tilpassede varianter, som passer til de psykologiske grundtemaer som aktuelt er i den mediterendes liv.
Man kan blandt andet læse om de dybdepsykologiske meditationer i bøgerne Dybdepsykologi 1-4 og Drømme, chakrasymboler og meditation.
De energetiske meditationer
Jes Bertelsens hovedinspiration i forhold til denne kategori af øvelser er Bob Moores lære om menneskets energifelt, som beskrives som en aura med en række energicentre, såkaldte chakraer. Dette afsæt sammentænkes med blandt andet psykoanalytiske modeller, eksempelvis den freudianske stadietænkning.
Målet med denne type øvelser er dels at blive bevidst om det energetiske niveau – at kunne mærke og sanse energi – samt at opøve evnen til at opbygge og bruge psykisk energi på en balanceret og konstruktiv måde.
Øvelserne vil som udgangspunkt bestå i at etablere en balanceret kontakt til chakraernes energi, for at man gennem den kontakt kan bearbejde psykisk konfliktstof og derigennem komme til at hvile mere i sig selv – blive “centreret”.
Man kan blandt andet læse om de energetiske meditationer i bøgerne Energi og bevidsthed, Kvantespring og Indre tantra.
De bevidsthedsudvidende meditationer
Denne kategori af øvelser er de egentligt meditative øvelser, som sigter direkte mod bevidsthedsudvidelse. Basis for denne kategori øvelser er generelt de klassiske meditative træningssystemer – kristne, hinduistiske og buddhistiske – mens det i den sene forfatterskab mere specifikt bliver den tibetansk buddhistiske dzogchen-tradition, som er Jes Bertelsens hovedinspiration.
Målet med denne type øvelser er meditativ oplysning: At sindet befris ved spontant at erkende sin egen natur.
Man kan blandt andet læse om de bevidsthedsudvidende meditationer i bøgerne Bevidsthedens befrielse, Nuets himmel, Dzogchenpraksis og Bevidsthedens flydende lys.
[socialshare]