Hvis du har været til meditation eller mindfulness, så har du helt sikkert hørt instruktionen ”bare tøm dit sind for tanker!” – og lige så sikkert har du ikke bare lige kunnet gøre det.
Problemet er indlysende: Det, at tænke på, at jeg skal være tom for tanker, er i sig selv en tanke og for hver tanke, der dukker op, kommer der yderligere mindst to – nemlig et ”åh nej, nu tænkte jeg igen” efterfulgt af et ”nu skal jeg altså prøve at lade være med at tænke”.
Bare det at forsøge at gøre sig tom, giver tankemylder og så kan det være fristende at gå skridtet videre og tænke, at man nok ikke er så god til det dér meditation. Der kunne imidlertid også være en anden mulighed, nemlig at instruktionen er vildledende og kaster os ud i en umulig opgave, fordi vi misforstår, hvad indre tomhed vil sige. Man kan ikke tænke sig tanketom.
Derfor: Prøv engang overveje den mulighed, at dit sind altid og allerede er tomt, lige hér og nu – uanset hvor mange eller få tanker, der er i det.
Tanker kommer og går. Det vigtige er derfor ikke, om der er tanker eller ej, men hvordan man oplever eller ser på disse tanker. Anderledes udtrykt handler det ikke at tømme sindet på samme måde, som man kan tømme en flaske, men om at indse, at sindet altid og allerede er tomt: Tanker er kun ufuldstændige tilsynekomster, som opstår spontant for så at opløses helt af sig selv.
Imidlertid forveksler vi ofte tanken med den, der tænker: Vi tror så at sige, at vi ér tankerne, vi knytter os til tankerne og må pludselig kæmpe for at fastholde dem. Det er dén kamp, meditation handler om at slippe – ikke fordi det er forkert at tænke, men simpelthen fordi det er anstrengende og måske endda lidelsesfuldt at være identificeret med sine tanker. Meditationens virkelige udfordring er derfor, at turde slippe tanken i troen på, at man ikke samtidig slipper sig selv, men netop kommer tilbage til sig selv.
I al enkelhed kan du prøve at flytte dit fokus til det, der altid og allerede er dér, før, under og efter enhver tanke. Lykkes det, så opdager du bevidstheden baggrund og derfra kan du pludselig ”se” tankerne på den rette måde: at tanker er tomme uden en iboende egennatur, at tankers meningsindhold ikke er selvevident, at tanker ikke automatisk behøver at løbe af med dig – de blot er forbigående, begrænsede tilsynekomster.
Giv dig selv lov til bare at være den, du altid og allerede er – så viser din oprindelige natur sig spontant og fuldkomment, helt af sig selv.
[socialshare]