Børn i dagtilbud skal dagligt tilbydes et sundt frokostmåltid. Det skal de, fordi en næringsrig kost er helt afgørende for børns vækst og udvikling i de første leveår.
Spørgsmålet er så, hvad et sundt frokostmåltid egentlig er? Svaret burde ligge ligefor, så vidt at Fødevarestyrelsen netop har opdateret sine kostråd. Så enkelt er det desværre ikke, for kostrådene er – jævnfør det såkaldte faglige grundlag – baseret på ideologi og ikke på videnskab.
Kort fortalt starter kostrådene med en ideologisk præmis, den såkaldte EAT-Lancet referencekost, som suppleres med kostprincipper, der nok er etablerede, men som er forældede og for længst dementerede af videnskaben. Dette grundlag bruges uden en egentlig faglig stillingtagen som udgangspunkt for et ideologisk mål – at man vil kunne “revidere anbefalinger/principper for planterige måltider med mindre kød og for vegetariske måltider (lakto-ovo) i daginstitutioner”.
EAT-Lancet-referencekosten er et bud på, hvordan en klimarigtig kost kunne se ud. EAT-Lancet-rapporten har fået entydig positiv omtale i den danske presse, ligesom den har vundet stor indflydelse i klimadebatten. Rapporten er imidlertid som minimum stærkt kontroversiel. Hovedforfatterne skjuler omfattende interessekonflikter. Rapporten ignorerer aktivt den forskning og evidens, som den hævder at bygge på, for at stedet at springe til på forhånd givne konklusioner, der bærer tydeligt præg af klare metodiske, økonomiske, religiøse og ideologiske bias. Det er således uredelig videnskab, baseret på underlødige metoder: Uafhængige analyser konkluderer, at det ganske enkelt er umuligt at få dækket sit ernæringsbehov ved at følge anbefalingerne fra EAT-Lancet (Se fx Beal et al, Harcombe, Ede, Kendall). Polemik med WHO peger på det samme. Vegansk og vegetarisk kost giver børn øget risiko for fejlernæring og væksthæmning. Tilsvarende har lande, hvor befolkningen lever af en kost, der er sammenlignelig med EAT-Lancet-referencekosten, massive problemer med fejlernæring og væksthæmning hos børn. En af verdens mest anerkendte forskere, John Ionnaides, opsummerer kritikken af således: ”The health claims in the EAT-Lancet diet are science fiction. You can’t call it anything else.”
I modsætning til Fødevarestyrelsens kostråd siger Sundhedsstyrelsens vejledning om ernæring til børn klart, at en plantebaseret kost ikke er tilstrækkelig til at sikre børns vækst, trivsel og udvikling. Deres retorik er ikke til at tage fejl af: Risikoen for fejl- eller underernæring så stor, at de direkte fraråder vegansk kost til børn, samtidig med at de har stærke forbehold overfor vegetarisk kost til børn. Sundhedsstyrelsen opfordrer således forældre, der ønsker at give deres børn en plantebaseret kost, til løbende at søge rådgivning ved autoriseret klinisk diætist for at sikre, at barnets kost er tilstrækkelig, samt at praktiserende læge nøje følger barnets vækst og udvikling for at sikre, at barnet ikke påvirkes negativt af den plantebaserede kost. Ikke desto mindre anbefaler Fødevarestyrelsens kostråd nu helt uden forbehold og mod bedre vidende en plantebaseret lakto-ovo-vegetarisk kost til småbørn.
Plantebaseret kost præsenteres ofte som en ny idé, men det er det ikke. Over de seneste halve århundrede har vi allerede udfaset kød og animalsk fedt i udstrakt grad for at erstatte det med højt forarbejdede kulhydrater og planteolier. Det skifte ses i dag som den mest plausible forklaring på den markante stigning i metaboliske livsstilssygdomme – og måske endog også psykiske lidelser som depression, angst og spiseforstyrrelser. Gennem de seneste to millioner år har vi evolutionært har udviklet os til at leve af en næringstæt kødbaseret kost og mange livsstilssygdomme kan overraskende hurtigt reverseres ved at skifte tilbage til den, selv diabetes 2.
Børns begrænsede mavekapacitet betyder, at deres høje næringsbehov kun kan opfyldes af næringstætte fødevarer, herunder kød, organer, fisk, mælk og ost. Særligt i første leveår har børn et markant stort proteinbehov: Konkret har børn brug for komplet protein for at vokse og det fås kun fra animalske kilder. Hjernen udvikles overraskende tidligt og kræver derfor i sig selv meget næring og energi: Frem til 3-års alderen står hjernen for mere end halvdelen af børns energiomsætning, hvorfor den har brug for fedt, herunder essentielle fedtsyrer som EPA og DHA. Tilsvarende er mættet animalsk fedt forudsætningen for et velfungerende nervesystem og for hormonstofskiftet. Børn, der tidligt spiser animalske fødevarer, udvikler bedre opmærksomhed og selvkontrol. Alt dette véd børn instinktivt. Det er endda præcis sådan børn spiser fra undfangelsen indtil amningen ophører. Derfor bør vi tage børnenes naturlige præferencer alvorligt. Det er let, for de viser tydeligt madglæde, når de får mad, de er glade for:
- Byt barnets syntetiske bideskinne ud med fedtkanten fra en entrecôte – og du vil se barnet blive hypnotisk opslugt af at gnave løs!
- Pyt med at de spiser smørret, pølsen og leverpostejen og lader brødet ligge, for de har taget det bedste!
- Glem kostrådenes forældede fedtforskrækkelse og lav havregrøden som i gamle dage – på fløde – og se hvordan barnet får meget mere energi og mod på tilværelsen!
- Overvej altid, om småbørns problemer med at sove i virkeligheden handler om sult: Giv barnet kød, smør og fløde – og se, om ikke det giver nattero.
Omvendt, hvis børn primært skal opfylde deres næringsbehov fra næringsfattige plantebaserede fødevarer, sådan som kostrådene anbefaler, så betyder det i praksis at de i både vægt og volumen skal spise 2-3-4 gange så meget for at få dækket deres næringsbehov (Se fx Connolly et al., også jævnfør DIAAS-scores). Forudsigeligt vil det ikke bare udfordre deres begrænsede mavekapacitet og fordøjelse – det vil også tage tilsvarende længere tid at spise og give uforholdsmæssigt flere konflikter omkring spisning.
Giv derfor dit barn en næringsrig kost baseret på gode råvarer, når det er hjemme, så du ad den vej hjælper barnet ind i en ernæringsrigtig madkultur og sikrer det et supplement til den vegetariske kost, som det får tilbudt i dagtilbuddet.
Som The Nutrition Coalition har udpeget, så er et systemisk omsorgssvigt, når børn (og andre, der ikke kan træffe selvstændige kostvalg) på denne måde tages som gidsler i en ideologisk kamp, for de ikke vil kunne fravælge den kost, som systemet vælger for dem: De påtvinges en usund og næringsfattig kost, som vil gøre dem overfodrede og underernærede. Det er beskæmmende, at Fødevarestyrelsen har valgt den vej, for det er et eksperiment, der måske nok kan indfri en klima-gevinst på den korte bane, men som risikerer at fejlernære og skade en hel generation af børn og unge. Det er uetisk, simpelthen!
Fremad bør vi udforme kostråd, der er baseret på et gyldigt videnskabeligt grundlag. Det forudsætter, at logikken vendes rigtigt: Først må vi tage stilling til, hvad en ernæringsrigtig kost er, og derefter kan vi så tage stilling til, hvordan vi kan klimaoptimere fødevareproduktionen, for eksempel ved at skifte fra monokulturelt industrilandbrug til regenerativt landbrug. At sætte kost og ernæringskvalitet først vil også være det rigtige for klimaet – for børn og mennesker, der trives, har langt mere overskud til at gøre det rette for klimaet end fejlernærede og underudviklede.