Børn i dagtilbud skal dagligt tilbydes et sundt frokostmåltid. Det skal de, fordi en næringsrig kost er helt afgørende for børns vækst og udvikling i de første leveår. Spørgsmålet er så, hvad et sundt frokostmåltid egentlig er? Svaret burde ligge ligefor, så vidt at Fødevarestyrelsen netop har opdateret sine kostråd. Så enkelt er det desværre…
Det moderne menneske er under pres, alvorligt pres, og i en tilstand af konstant ambivalens: hvad der det ene øjeblik fremstår som en mulighed, forvandler sig pludseligt til et krav, hvad der ved første øjekast er en spændende udfordring, ser ved det næste ud som en trussel, og hvad der umiddelbart virker som frigørende, er…
I psykoterapi er ret almindeligt at høre fra klienter, at de ikke gider at snakke om fortiden, om deres barndom. Angiveligt tænker mange af dem, der helt fravælger samtaleterapi, det samme. Det kan jeg som ISTDP-terapeut godt forstå: Fortiden er ikke interessant i sig selv – livet leves nu og hér, med retning mod fremtiden. Faktisk…
Har du lyst til at styrke dit nærvær i dit pædagogiske arbejde med børn i alderen 3-10 år? Så har du mulighed for at deltage i et kursusforløb, hvor vi vil arbejde med mindfulness, børneyoga, presencing, åndedræt og selvdialog, som veje til øget nærvær, kontakt og refleksion i pædagogisk arbejde. Læs mere på: naervaerspaedagogik.dk/ [socialshare]
Kontorarbejde er en ekstremsport, som kræver sit af kroppen. Dette gælder ikke mindst, hvis man bruger en mus – hånden, armen, skulderen, ja, hele kroppen bliver øm og træt, hvis man bruger den længe ad gangen. Heldigvis opdagede jeg for år tilbage et alternativ til musen, nemlig en såkaldt trackball, og siden da jeg ikke haft…
Når man mediterer – eller bare slapper af – er musik sommetider mere stille end stilhed. Musik kan være et bekvemt støjslør, der kamuflerer støj fra omgivelserne, så man kan sidde uforstyrret i en boble af behagelige toner. Musik kan behændigt aflede én fra tanker og bekymringer på behagelig måde. Og musik kan være selve…
Anerkendende pædagogik slog for alvor an i Danmark tilbage i 1996, da Berit Baes artikel Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse udkom i tidsskriftet Social Kritik. Det er nu to årtier siden og jeg er begyndt at høre de første sige, at anerkendende pædagogik er passé, at det var et 90’er fænomen, og at vi er kommet…
For at kunne løse sin opgave må pædagogen nødvendigvis have kendskab til de levevilkår, som brugerne har – og som pædagogen i øvrigt også selv er underlagt. En lang række forfattere – nævnt i flæng kunne det for eksempel være Ziehe, Giddens, Beck, Bauman, Habermas, Luhman, Foucault, Sennett, Gergen, Rosa – har givet bud på samtidsbeskrivelser,…
Begreber som inklusion og anerkendelse er blevet helt centrale i den pædagogiske diskussion, faktisk i en grad så stort set alle pædagogiske tilbud forholder sig aktivt til dem. Inklusion er et begreb, som vi har forpligtet os på via konventioner og lovgivning og på den måde et begreb professionen har fået udefra. Anerkendelse er modsat…
Anerkendelse har gennem mere end et årti været forklaringsmodel for meget pædagogisk arbejde. I første omgang har dette været inspireret af Schibbyes og Baes pædagogisk-psykologiske fortolkninger af begrebet, men disse fortolkninger har klart ført til en for ensidig dyrkelse psykologiens fokus på følelser og dyader. Pædagogik har imidlertid et alment sigte og derfor har mange fundet…